Udstilling
Berlinmurens fald natten mellem den 9. og 10. november 1989 blev et symbol for hele verden på en epokes afslutning. For tyskerne var det den lange efterkrigstid, der omsider fandt sin afslutning. Efter 28 års adskillelse blev familie og venner omsider genforenet. Murens fald kom som en overraskelse for hele verden, men borgerne i DDR havde allerede gennem flere måneder demonstreret i gaderne med krav om politiske og økonomiske forandringer. Det østtyske regime, der var modstander af de reformer, som under parolerne glasnost og perestrojka var blevet iværksat i Sovjetunionen nogle år forinden, var ude af stand til at bremse den nye bølge af udvandrere til Vesten, og stod allerede med det ene ben i graven.
Tidligt om aftenen den 9. november overraskede talsmanden for regimet journalisterne ved i forvirrede vendinger at erklære, at DDR-borgere fra da af kunne rejse ud af landet uden særlig tilladelse ved en hvilken som helst grænseovergang. Udmeldingen blev straks viderebragt af de vestlige medier og havde en øjeblikkelig virkning: Tusinder af borgere fra Østberlin samlede sig ved grænseovergangene. Overrumplet af situationen og uden nogen klare instrukser valgte grænsevagterne at hæve bommene. For første gang i næsten 30 år kunne østberlinerne frit bevæge sig over til den anden side af muren. Jerntæppet var ved at falde; historiens gang havde taget en ny drejning.
Lyt til podcasten
Europa-Parlamentet, Berlinmurens fald og den tyske genforening