Udstilling
Europa-Parlamentets Udvidede Præsidium udtrykte på et ekstraordinært møde den 16. november 1989 i Bruxelles sin glæde over forløbet af omvæltningerne og åbningen af Berlinmuren, idet Præsidiet i forbifarten samtidig henviste til, hvorledes man fra Forsamlingens side lagde vægt på folkenes ret til selvbestemmelse og på demokratiet.
En uge senere vedtog MEP'erne så en beslutning, hvori man påberåbte "retten til selvbestemmelse" for borgerne i DDR, "herunder muligheden for at blive en del af et forenet Tyskland i et forenet Europa." Den 9. februar 1990 var parlamentsformand Barón Crespo i Østberlin, hvor han mødtes med en række ledere af landets demokratibevægelser. Han oplyste på disse møder samtidig om, at Tysklands fremtid efter Europa-Parlamentets opfattelse skulle ordnes i sammenhæng med skabelsen af en Europæisk Union og en politisk struktur, der ville kunne sikre freden og friheden i hele Europa. En uge senere vedtog Europa-Parlamentet en ny beslutning, der anerkendte tyskernes ret til at tilhøre én og samme stat. Senere udtrykte MEP'erne også glæde over, at det ved det første demokratiske valg i DDR i marts 1990 var de politiske partier, som gik ind for en tysk genforening, der fik flertal.
Det var endvidere fra Europa-Parlamentets talerstol, at kansler Helmut Kohl og DDR's første demokratisk valgte leder Lothar de Maizière den 16. maj 1990 sammen fremlagde deres fremtidsvision for deres land og for Europa.
Lothar de Maizière så begivenheden i dens historiske lys: "Det er meget følelsesladet for mig i dette øjeblik at kunne tale til jer i min egenskab af ministerpræsident for den første demokratisk valgte regering i DDR," sagde han. "At vi kan stå over for hinanden her i dag, det skylder vi de østtyskere, der tog deres skæbne i egen hånd i efteråret 1989. De tiltog sig med fredelige midler de rettigheder, de som mennesker har krav på, til demokrati, frihed, selvbestemmelse og respekt for individets værdighed". Kansler Helmut Kohl lagde i sin tale til MEP'erne navnlig vægt på at afkræfte de betænkeligheder, der fra visse sider næredes over, hvilke indvirkninger den tyske genforening ville kunne få på EF-institutionernes funktionsevne: "Forbundsregeringen har altid bestræbt sig nøje på at sikre, at den tyske genforeningsproces finder sted inden for stabile, europæiske rammer. Jeg har sat mig som opgave at fremme den europæiske og den tyske genforeningsproces og forlige dem så meget som muligt og, så vidt det kan lade sig gøre, inden for en fælles tidsplan".
