Udstilling
Berlinmuren – symbolet på det delte Europa – blev opført i august 1961 af DDR med det formål at dæmme op for den massive, ukontrollerede strøm af østberlinere, der flygtede til Vesten. "Skammens mur", som man kaldte den i Vesten, skulle hermetisk afskære de to dele af byen fra hinanden. Muren havde præg af et militært anlæg med vagttårne, projektørlys og pigtråd og stod som et udtryk i beton og mørtel for, hvordan Vesten og Sovjet ikke kunne løse spørgsmålet om Berlin og sætte et endeligt punktum for 2. verdenskrig med en fredstraktat. Reaktionen fra den Europæiske Parlamentariske Forsamling lod ikke vente på sig.
Den 10. og 11. oktober 1961 indfandt Forsamlingens udvalg om politiske anliggender sig i Vestberlin til en symbolsk markering. Udvalgets medlemmer rådede ganske vist ikke over nogen midler til at gribe direkte ind mod opførelsen af muren, men agtede at vise de Europæiske Fællesskabers solidaritet med Berlins befolkning. Formanden Hans Furler holdt på stedet en tale om situationen i Berlin, som han kaldte et "symbol på det frie Europa". En uge senere holdt Forsamlingen en offentlig debat i plenum til behandling af Berlin-spørgsmålet. Under debatten udtrykte talerne enstemmig protest mod opførelsen af muren og fordømte det østtyske regimes undertrykkelse af friheden.
Debatten havde også deltagelse af formanden for EØF-Kommissionen, Walter Hallstein, der ligeledes tilsluttede sig den Europæiske Parlamentariske Forsamlings fordømmelse af de stedfundne begivenheder i Østberlin.
