Ellen Hørup

Ellen Hørup var en dansk feminist, journalist og pacifist. På trods af den begrænsede rolle, som kvinder spillede i udenrigspolitik i begyndelsen af det 20. århundrede, trådte Hørup frem som en markant skikkelse og blev en af de første kvindelige udenrigspolitiske journalister i Danmark.

I slutningen af 1920’erne begyndte Ellen Hørup at skrive omfattende om Gandhi og Indiens befrielseskamp og hun spillede i 1930’erne en aktiv rolle i opbygningen af europæiske støtte bevægelser der beskæftigede sig med Indiens uafhængighed.

Ahimsa (Fredelig modstand) i Europa

Efter at have oplevet to verdenskrige, påtog europæerne sig ansvaret for at genopbygge samfundet gennem nye folkelige bevægelser, der skulle fremme fred og retfærdighed.

Disse nye folkelige bevægelser i Europa refererede til borgerinitiativer, som havde deres højdepunkt efter Anden Verdenskrig. Disse folkelige bevægelser omfattede blandt andet fredsbevægelser, befrielses- og solidaritetsbevægelser i "Tredje Verdenslande" såsom kvinders rettigheder, feministiske bevægelser, samt miljøbevægelse.

Oprøret mod atomvåben var den første større folkelige bevægelse i efterkrigstidens Europa og fandt sted i begyndelsen af 1960’erne. Trods kendskabet til Europas lange og veldokumenterede revolutions historie søgte man på dette tidspunkt nye og alternative veje til fred og retfærdighed. Inspirationen blev hentet i Mahatma Gandhis filosofi om ahimsa (fredelig modstand) og i de indiske folkelige bevægelser.

I de nordiske lande havde det politiske landskab fuldstændigt forandret sig gennem 60'erne, som et resultat af de nye populære oprørsbevægelser, der var inspireret af bla. Ahimsa og den Gandhiske ideologi, som favoriserede ideen om fredelig modstand som en interventionsmetode. Denne innovative tilgang til oprør inkluderede bla. boykotning af produkter knyttet til undertrykkende regimer samt fredsmarcher. Dette var initiativer der var direkte knyttet til ideen om et fredeligt oprør, som en måde at takle konflikter på og fandt sted i kombination med en bred støtte til konstruktive programmer, der ydede humanitær hjælp og støttede befrielsesbevægelser.

Imidlertid var historien om Mohandas Karamchand Gandhis fredelige kamp for befrielsen af Sydafrika i 1921, og senere på det indiske subkontinent, kun kendt af en ganske lille gruppe danske missionærer i Indien, samt deres bekendte i Danmark.

Så hvordan spredte de Gandhiske idéer og idealer sig, og hvordan slog de rod i Europas hjerte?

Ellen Hørup

På et stille hjørne i Gentofte Kirkegård i København, ligger graven af en kvinde, som spredte frøene til ahimsa længe før sit-ins og fredsmarcher spredte sig igennem Europa.

Ellen Hørup var en moderne feminist, pacifist og antifascist. I hendes 40ere engagerede hun sig i journalistik og blev en regulær skribent for Politiken.

Tidligt liv & karriere

Ellen Gunhilde Hørup blev født den 29. december 1871 i København og voksede op i et forholdsvis radikalt hjem. Hendes mor, Emma Hørup, var skolelærer, og hendes far, Viggo Hørup, var antimilitarist og grundlægger af Politiken. I sine første 40 leveår var hun aktiv inden for sport, og hun var Danmarks første kvindelige roer samt cykelrytter og blev desuden den femte kvindelige tandlæge i Danmark.

Hendes første artikel i Politiken, som blev udgivet i 1928, handlede om Mahatma Gandhi og hans fredelige oprør imod den britiske imperialisme i Indien. Som journalist skrev Hørup mere end 600 feature- og redaktionelle artikler, samt over 300 kortere artikler i aviser, tidsskrifter og bøger, der drejede sig om international politik, krig og fred samt imperialisme. Hun skrev også kontra fascisme, nazisme, totalitære styreformer og militarisme, herunder NATO.

Mødet med Mahatma Gandhi og Indien

Efter moderens død i 1923, blev Ellen Hørup skilt fra sin mand og bosatte sig i Rom.

Her arbejdede hun med de italienske oversættelser af H.C. Andersens eventyr og udgav dem i en serie som tillæg til det Italienske magasin Corriere Magistrale. I denne periode blev hun bekendt med Mahatma Gandhi og hans fredelige frihedskamp, dette I relation blev et vendepunkt for Ellen Hørup, som derefter besluttede sig for, at fortsætte sit journalistiske arbejde i Politiken med fokus på den Indiske Nationalkongres og Gandhi.

I januar 1929 rejste hun til Indien sammen med den danske kunstner Vilhelmine Cathinca Olsen, hvor de sammen opholdte sig i en uge på Gandhis ashram i Sabarmati. Efter hjemkomsten til Danmark skrev Hørup en række artikler om Gandhi og hans ashram.

At bryde censurens mur

Efter den Indiske Saltmarch i 1930 strammede den britiske regering censuren og begrænsede nyhederne fra Indien.

Som respons dannede Ellen Hørup sammen med nogle venner i Europa og USA en lille uformel gruppe, hvis medlemmer rejste til Indien fra tid til anden på eget initiativ.

Gruppen interesserede sig især for den hårde undertrykkelse af den civile ulydigheds bevægelse i 1930-31, ledet af Gandhi. I denne periode opholdt Hørup sig 4 måneder i Indien, hvor hun mødte Gandhi, samt andre indiske ledere som Jawaharlal Nehru, Maulana Abdul Kalam Azad og Subhas Chandra Bose.

Medlemmerne af denne uformelle internationale gruppe, distribuerede de undertrykte nyheder på europæiske sprog. Igennem deres undersøgende journalistik lykkedes det dem at bryde det »jerntæppe«, som den britiske regering havde opbygget i et forsøg på at isolere inderne og gøre deres befrielse umulig.

Kort efter hendes rejse i december 1931, udgav Hørup sin bog, hvori hun skrev om sin rejse til Indien og om Gandhis Indien, som også blev bogens titel. Her skrev hun bla:

»Hans [Gandhis] idéer, min beundring for ham, længslen efter at møde det menneske, som gav mig det, jeg hele mit liv har søgt, noget som tilsammen kaldes hengivenhed, ærbødighed og kærlighed, var det, der førte mig to gange til Indien.«

Opbygning af europæisk støtte til Indiens uafhængighed

Ellen Hørup arbejdede aktivt på at informere den europæiske offentlighed om Indiens uafhængighedskamp, og lagde her især vægt på at skabe europæisk opbakning.

I oktober 1930 grundlagde hun Indiens Venner i Danmark og etablerede samtidig et månedligt tidsskrift ved samme navn. Tidsskriftet udkom frem til 1938 og var fuldt dedikeret til den indiske befrielseskamp samt Mahatma Gandhi. Som direkte inspiration af Indiens Venner, oprettede hendes norske veninde Bokken Lasson kort efter en tilsvarende forening i Norge.

Gandhi ankom til London i forbindelse med en Round Table konference i 1931, der drejede sig om Indiens grundlovsreformer, hvorpå Hørup rejste dertil for at vise sin støtte.

I 1937 nominerede Indiens Venner i Norge Gandhi til Nobels Fredspris. I den forbindelse skrev Hørup til en række indflydelsesrige personer og organisationer i håb om støtte, hvor der kom positiv respons fra hele den Europæiske Union. Prominente personer såsom Romain Rolland fra Frankrig, C. F. Andrews fra Storbritannien, Bart de Ligt fra Holland, Maria Montessori fra Italien, professor Ludvig Quidde fra Tyskland, Henrik Pontoppidan, J. Hassing-Jørgensen og Edv. Larsen fra Danmark, samt en række andre ytrede deres støtte til formålet.

I oktober 1932 organiserede Ellen Hørup, en international konference, der drejede sig om Indien, i Genève med Dr. Edmond Privat fra Schweiz som formand, Madeleine Rolland fra Frankrig som næstformand og Hørup selv som æres sekretær, hvor den Internationale Komité for Indien også blev etableret. Komitéen udgav tidsskriftet Indian Press, hvor Hørup var hoved bidrager. Dette blev det første internationale magasin, der støttede den indiske sag i udlandet.

Efter Indiens uafhængighed i 1948, blev Ellen Hørup medstifter og bestyrelsesmedlem af Dansk-Indisk Venskabsforening.

Ellen Hørups eftermæle

Under den nazistiske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945, kunne Hørup ikke skrive om udenrigspolitik. Hun vendte i stedet sit fokus mod børn fremtidens borgere, hvor hun blev en markant kritiker af den danske offentlige børnepasning.

Få måneder efter Indiens uafhængighed i august 1947 blev Mahatma Gandhi myrdet. I den forbindelse noterede den polske avis Głos Wielkopolski »østen har mistet den vigtigste mand i vores tid«. Gandhi og Indiens frihedskamp kom til at tjene som forbillede for den koloniserede verden i Afrika, Asien og Latinamerika.

Gennem sin journalistik, aktivisme og internationale organisering banede Ellen Hørup vejen for ahimsas indtræden i den europæiske bevidsthed.

I dag, hvor fredeligt oprør og græsrodsbevægelser jævnligt præger overskrifterne i Europa, fremhæver historien om Ellen Hørup den afgørende rolle, som hun spillede i formidlingen af de gandhiske idéer. Dette opnåede hun ved at kombinere journalistik, aktivisme og international organisering. Hørups arbejde med den gandhiske ideologi etablerede fredeligt oprør og civil modstand i Europas hjerte, hvor disse praksisser stadig lever videre den dag i dag.

Referencer

• H. Larsen, Ellen Hørup – Dansk Biografisk Leksikon | Lex
• Friends of Gandhi, Correspondence of Mahatma Gandhi with Esther Færing (Menon), Anne Marie Petersen and Ellen Hørup, Edited by E.S. Reddy and Holger Terp, PDF
• Gandhi and the new popular movements in Europe, Tord Björk + Marko Ulvila, PDF
• Gandhian and Indian Influence in the Nordic Countries, Tord Björk, Folkrörelser och Protester
• Reclaim Gandhi, Indian-Nordic encounters 1917-2006, Tord Björk, PDF
• The Danish Peace Academy, Gandhi and Nordic Countries, edited by E. S. Reddy and Holger Terp, The Danish Peace Academy

This blog was made possible through Europeana's editorial grants programme which provides funding for writing that put a spotlight on underrepresented communities, voices and lived experiences. Learn more about the editorial grants programme and how to apply.